Udgivet i Hus & Have-Magasin på Gulvmaling.dk

Træt af din gamle kedelige stue? Her er 6 ting du kan gøre i dag for at give stuen nyt liv

Af Gulvmaling.dk

Stuen er et rum i hjemmet, som er vigtigt for rigtig mange. Det er et rum, hvor man har tid til at slappe af og bare være. Derfor er det også rigtig vigtigt, at man netop gør stuen til et både stilet og afslappende rum. Men du har måske tænkt på det sidste, at din stue godt nok er lidt kedelig, og at den heller ikke rigtig har ændret sig de sidste mange år?

Så er det måske ved at være på tide, at du giver stuen en makeover, hvor du selvfølgelig tænker over din egen personlige stil, men hvor der måske også inddrages nogle af de moderne tendenser. Herunder får du i hvert fald 6 gode tips til, hvordan du kan give nyt liv til din ellers kedelige stue.

Giv gulvet en omgang maling

Hvis man skal give rummene i sit hjem nyt liv, så vil det tit være et ret godt tip at give væggene en klat maling, hvilket du måske allerede har prøvet? Men en anden ting, du kan gøre, som faktisk også kan give rigtig meget liv, er at give gulvet en omgang maling.

Gulvet fylder nemlig af gode grunde ret meget af rummet, særligt hvis man har en stor stue, og selvom man selvfølgelig har en masse møbler stående på gulvet, så lægger man stadig mærke til farven, strukturen og lignende på gulvet. Så hvis det trægulv, man har på nuværende tidspunkter, efterhånden ser gammelt og slidt ud (og ikke på den charmerende måde), så kunne et nyt lag gulvmaling måske være en ret god ide.

Så kan man overveje, om den skal være en mere naturlig og trælignende farve, eller om man har mod på at kaste sig ud i en lidt vildere farve.

Køb nogle nye lamper

Lamper er en anden ting, som man kan kigge lidt nærmere på, hvis man gerne vil give mere liv til stuen. Først og fremmest har lamper jo den smarte, praktiske funktion, at de giver rigtig meget lys til et rum, hvilket jo er rart, når det er aften, eller man er i årets mørke måneder.

Men lamper kan også være rigtig smukke og unikke at se på, så de fungerer på den måde også som en indretningsartikel og noget, der har til formål at se flot ud. Så i stedet for at vælge en kedelig og simpel lampe, kan man måske gå på udkig efter nogle unikke lamper, som kan stå rundt omkring i stuen og give personlighed til indretningen. Så kig eksempelvis nærmere på et stort udvalg af lamper, så du kan finde nogle, der passer godt til stilen i din stue.

Spændende plakater eller malerier på væggene - og skift dem gerne ud

En rigtig nem måde at skabe både et stilet og personligt udtryk i stuen på er ved at hænge nogle flotte plakater eller malerier på væggene. Hvis man er meget interesseret i kunst, så vil det selvfølgelig give mening med nogle rigtige kunstværker, som har høj værdi. Men hvis man ikke lige er klar på så stor en investering, så kan man også sagtens bare finde nogle flotte plakater.

Det kan eksempelvis være plakaten fra en film, som man rigtig godt kan lide - eller måske en citatplakat, hvis man gerne vil have lidt humor ind i sin indretning. Der er heldigvis utroligt meget at vælge imellem, så der skal nok være nogle plakater eller malerier, som passer perfekt til dig og din stue.

En sofa der er noget ud over det sædvanlige

I rigtig mange menneskers stue er det tit sofaen, der fungerer som en form for centrum for stuen - og det er desuden et møbel, som er at finde i stort set alle stuer. Derfor kan man også vælge at bruge lidt ekstra energi på rent faktisk at vælge en sofa, som er lidt særlig. Og det kan foregå på mange forskellige måder.

Hvis man har mod på det, så kan man jo vælge en stor sofa, som måske har en spændende farve, et anderledes mønster eller en unik tekstur. Man kan også vælge at gå med en sofa, som egentlig er ret almindelig, men hvor man så supplerer med en masse sjove og farverige puder - og måske også nogle tæpper.

En medrivende bogreol

At have en flot bogreol med en masse bøger i kan faktisk også være ret stilet at have i sin stue. Man skal selvfølgelig ikke ud og købe en masse bøger, bare fordi det ser godt ud, men hvis man i forvejen læser meget og har mange bøger, så er det da bare med at gøre det til en del af sin indretning. Så prøv at stille bøgerne op på en smart både - eller mal måske bogreolen i en rigtig flot farve. Der er mange veje, man kan gå.

Levende lys

Vi har tidligere været inde på, at nogle flotte lamper kan gøre rigtig meget ved rummet og blandt andet gøre det mere interessant og stilet. Men der er også en anden form for belysning, der faktisk kan give noget liv til stuen - det er selvfølgelig levende lys.

Det er ikke alle, som er så meget til at have levende lys, i hvert fald ikke hvor man tit har dem tændt, men hvis man godt kan lide den slags, så er det faktisk noget, som nemt kan give rigtig meget stil og hygge. Og så er det jo også sådan, at der findes rigtig mange forskellige former for levende lys.

Der er de små stearinlys, der er bloklys i alverdens farver, og så er der også de meget populære snoede lys, som måske lidt forbindes med at være en "blogger"-ting, men som faktisk er ret stilet at have i sin stue. Og så bidrager levende lys netop til den hyggelige stemning, som de fleste nok er interesserede i at skabe i deres stue.

Find det du mangler på gulvmaling.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 115 produkter fra mere end 7 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 167 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-21 08:56:55.

115
Produkter
7
Forhandlere
167
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.